Esbjerg Kommune blev fritaget for skolereformen: Ny undersøgelse viser bedre trivsel på folkeskolerne

En kommende rapport fra Esbjerg Kommune viser, at folkeskolernes frihedsforsøg giver større motivation, lyst og mod til at turde at prøve nye tiltag på skolerne.

Af Sissel Thiellesen

”Rapporten viser, at alle -både personale, forældre og elever, oplever, at der er kommet en bedre trivsel. Det er blevet bedre at gå i skole i Esbjerg”, siger Jørgen Borg.

Jørgen Borg er ledelseskonsulent og projektleder på frihedsforsøget i Esbjerg Kommune. Han har været med til at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor både elever, forældre og personale er blevet spurgt ind til trivsel og indlæring. Ifølge ham er det både det læringsmæssige og trivslen, som vi skal blive klogere på.

Frihedsgrader til Esbjerg

Til Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning i 2020, blev det offentliggjort, at Esbjerg- og Holbæk Kommune i en treårig forsøgsperiode ville blive delvist fritaget af skolereformen. Det vil sige, at de fra skoleåret 2021 fik frihed til at ændre ting som skolelængden, fagkombinationen og timeantallet. Skolerne har fået meget frihed, men der er stadigvæk nogle ting fra folkeskolereformen, som de skal følge, blandt andet 9. klasses afgangsprøve.

Daniel Hald er skoleleder på Cosmosskolen i Esbjerg, der består af tre folkeskoler. De har blandt andet udnyttet frihedsgraderne til at korrigere timeantallet i de forskellige fag.

”Vi tror på, at vi kan opnå målet om en god afgangseksamen ved at have otte timers dansk, i stedet for de elleve timer undervisningsministeriet kræver. Så tilføjer vi måske forskellige projekter, eller laver små hold, hvor vi har mulighed for at lave intensiv træning”, siger Daniel Hald.

Han tror på, at de kan opnå samme resultat og måske endda et endnu bedre resultat med frihedsgraderne.

”Det handler om at finde ind til der, hvor børnene trives, motiveres og lærer. Trivslen skal både højnes for elever, men også for personalet, og det kan vi se, at der er en tendens til, at det gør”, siger Daniel Hald.

Fremtidens folkeskole

Både Daniel Hald og Jørgen Borg tror ikke på, at vi skal helt tilbage til den nuværende folkeskolereform. De håber begge, at alle får del i frihedsgraderne, og at de selv kan få lov til at forsætte, som de gør nu.

”Der er ingen, der tror på, at vi kommer tilbage, til der hvor vi var før, men hvilke frihedsgrader vi får, det ved jeg ikke. Men hvis vi kan sige, at trivslen er blevet bedre efter det her forsøg, så ser det jo godt ud”, siger Jørgen Borg.