Bringer kastanjer i lommen held, eller giver en indpakket kastanje velstand?

Efterårsferien er lige om hjørnet, og kastanjetræerne taber deres frugter. Kastanjer kan findes overalt i Danmark. Esbjerg er ingen undtagelse. Det kræver alligevel mere viden, end man skulle tro.  

Foto: Josephine Quinones model: Daura Lokkedal

Af Gustav Juul Cholody

Mørkerøde, dragende og runde men alligevel sjove i formen. Sådan kan en kastanje sagtens beskrives. Mellem september og oktober blomstrer, der træer, hvis frugter, de fleste har et forhold til. For om lidt går familien Danmark på efterårsferie, det betyder for mange danskere en tur på kastanjejagt. Ifølge Marianne Krag Petersen, naturvejleder på Skovsgaards Gods og med i Danmarks Naturfredningsforening, er kastanjedyr en ting, som de fleste kan forholde sig til.

”Jeg tror ikke, at der er ret mange, som ikke har prøvet at lave kastanjedyr. Det er præcist det, som efterårsferien er perfekt til”.

”Vi er fascineret af kastanjer, fordi man kan næsten ikke lade være med at samle dem op. De har sådan en fuldstændig fantastisk rødbrun farve. De er så glatte og lækre at røre ved. Man kan næsten ikke lade være med at putte dem i lommen”, forklarer Marianne Krag Petersen også.

På diverse Facebook grupper for Esbjergs beboere er familier så småt begyndt at spørge ind til, hvor man skal gå på kastanjejagt. Nedenfor ses et kort over kastanjetræer tæt på Esbjerg centrum;

Vær opmærksom på jagten

Inden man drager afsted på tur, fastslår Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, vigtigheden i at kende forskel på hestekastanjer og ægte kastanjer:

”Frugterne ligner lidt hinanden, men den ægte kastanje har en masse små spidser på skallen, og når man åbner dem, ligger der nogle flade kastanjer indeni. De har heller ikke den hvide runde cirkel, som man ser på hestekastanjens frugter”.

Årsagen til, at det er vigtigt, er, at hestekastanjen ikke kan spises.

Kastanjens historie

Kastanjernes historie i Danmark er lang og traditionsrig. Iben Margrete Thomsen fortæller:

”Hestekastanjen blev indført til Danmark i midten af 1700-tallet”.

Det er et træ, som danskerne har et større forhold til. Det er dog usandsynligt, at populariteten forsætter sådan. Noget af den charme, som kastanjetræerne har, kan nemlig påvirkes af en sygdom. Træets helbred lider ikke last, men udseendet bliver påvirket, og så kan danskerne finde på at fælde dem.

”De hvide hestekastanjer kan få kastanje-minérmøl, små bitte larver, der laver brune pletter på bladene. Det ser man rigtig meget, og det får folk til at synes, at træerne ser rigtig triste ud. Men det skader ikke hestekastanjerne”, forklarer Iben Margrete Thomsen.

Det er ikke kun i Danmark, at hestekastanjerne bruges til umildbart mærkværdige formål. I England har de en anden sjov tradition. Det kaldes ”Conkers Game”. Ret simpelt sættes en hestekastanje på en snor, hvorefter man prøver at svinge kastanjen rundt om din modspillers arm.

Marianne Krag Petersen havde et gammelt kastanjeudtryk:

”Hvis man nu skal få pengene til at strække langt. Plejede man at sige: Et par kastanjer i lommen bringer held, men hvis du pakker dem ind i en pengeseddel, giver det velstand”.